Søndag d. 23. juni 2024
Må da lige starte med at fortælle, at lige da vi troede, at vi ikke skulle mere i går aftes, så fik piben da en festlig lyd 

Vi sad uden for, da et egern kom løbende med et helt rødt æble i munden. Det var i og for sig stærkt nok af den lille gut, et æble er da tungt i forhold til et lille egern.
Nå, men vi gik hen til naboen og spurgte om de havde et æble liggende på deres bord. Ja, sagde de.... vi svarede: det har i så ikke mere, egernet er lige løber med det. Jeg viste dem en video af det. De var færdige af grin og bad mig om at sende videoen til dem.
Det ene tog det andet. Naboen var fra Vernon i British Columbia og genboen fra Ottowa, oprindeligt fra Indien.
Det var super hyggelige mennesker og inden vi fik set os om var vi alle inviteret til autentisk " indian Rice and curry " 

Hold da lige på hatten det var stærkt.
Shobha, som den indiske dame hed, fik Kim til imaginært til at skrive under på et paptallerken, at han ikke ville myrde hende hvis styrken " brændte ham"


Vi sad hos naboen alle sammen om bålet og fortalte om vores respektive lande og liv. Lige netop det, er en af grundene til, at jeg elsker at rejse.
Klokken blev lidt over 23 før vi trak ind.
Fed aften 

Vi var lidt tunge bag i til morgen.
Men klokken 10 var vi da afsted. Vi havde ca. 300 km. til Revelstoke.
Ca. halvvejs holdt vi Tim Hortons pause og skiftede chauffør.
På ture kom vi igennem flere nationalparker.
● Yoho National Park
● Kicking Horse National Park
● Glacier National Park
● Rogers Pass - 1330 m.
Efter Golden kom vi ind i en ny tidszone, og der er igen 9 timers forskel.
På vejen så jeg også en brun bjørn som stod og spiste = 15. bjørn 

Vi kørte ind i Mount Revelstoke National Park og ramte Revelstoke. Det var her vi skulle bo de næste 2 dage.
På vej ind i byen var der skilte som advarede om skildpadder på vejen, ja hvorfor ikke ?


Drengene har fået gang i bålet og vi har taget "båltøjet" på, altså det som i forvejen lugter af bål.....
Her er den smukkeste sø på campingpladsen, som i øvrigt er en rigtig dejlig plads. Her er stille, nye toilet- og badebygninger og en skøn udsigt til bjergene.
Sabina og jeg finder på noget imens. Måske noget welness 

Det må jeg fortælle mere om i morgen 

Ingen kommentarer:
Send en kommentar