søndag den 5. maj 2024

Endnu en tur over dammen


For nøjagtig 200 dagen siden bestilte vi endnu en tur over dammen.

Der er 31 dage til afrejse, så det nærmer sig med hastige skridt.

Vi rejser d. 5. juni 2024 og kommer retur d. 28. juni 2024.

Vi skal denne gang til Canada, det bliver 2. gang vi rejser dertil og vi glæder os til gensynet.

Det bliver igen en tur sammen med vores datter og svigersøn, Sabina og Daniel.

Vi flyver til Vancouver, hvor vi har den obligatoriske overnatning  og skal dagen efter hente autocamperen. Vi har opgraderet camperen til en "high end" og et andet firma, da vi er helt færdige med dem vi hidtil har brugt. 

Første step bliver at sejle til Vancouver Island, hvor vi har de første 5 dage, herefter retur til fastlandet. Her skal vi køre til forskellige steder i British Columbia og Alberta. Vi vender retur til Vancouver for hjemrejsen.

Billedet på forsiden af bloggen er fra vores første besøg i Banff i 2015 fra toppen af Sulpher Mountain.

Billederne i dette opslag er bl.a. fra Athabasca Glecier, Lake Louise og  rafting i Golden fra turen i 2015.

Hvis det er som sidst, så er der meget dårlig netdækning derover, men igen vil jeg prøve at få uploadet dagens oplevelser så tit som muligt. Vi må på Tim Hortons eller Starbucks hver morgen.......der er net 😂

Jeg glæder mig i hvert tilfælde til at skrive om turen. Ikke mindst til os selv, vi elsker at vende tilbage til vores rejser her på bloggen.

Vi ses på bloggen til juni.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar