lørdag den 8. juni 2024

3. Sightseeing i Victoria og turen til Coombs


Fredag d. 7. juni 2024

Vi boede på Fort Victoria RV Park, lidt uden for Victoria centrum.


Vi vågnede tidligt, det hjælper jetlaget jo på.
Det var lidt køligt til morgen, men solen varmede hurtigt op.
Morgenmaden blev hevet frem og vi fik spist og her efter badet.....eller noget 😂 tror der var 7 stråler i den bruser, så det var bare at fange dem. Men vi blev da rene 🤭

Vi skulle ind til Victoria, men vi ville helst være fri for at have autocamperen med, så hjemmefra havde vi forhørt os om en sen tjek-ud, hvis det var muligt. Det var det, vi skulle dog lige stille vognen et andet sted, hvilket var fint nok.
Vi tog bussen ind til Victoria downtown. 

Hold da op der var smukt. Byen ligger jo med en flot havnefront, hvor parlamentsbygningen ligger lige ned til. Idag blev der flaget med det malaysisk flag, da der var besøg derfra.

Vi gik langs havnefronten, og videre op i gaderne. Der var det lidt "same same" som i alle andre turistbyer. 
Men deres bygninger er rigtig fine og der var forbavsende stille i byen, ingen larm. Om det er fordi der er rigtigt mange el-biler, eller om det bare er sådan byen er, ved jeg ikke. Sjovt som hjernen forventer mere støj 🤫



Da vi havde set nok, fandt vi et busstop og den rette bus,som tog os retur til campingpladsen. Det var blevet godt varmt nu.
Vi arrangerede lige noget frokost og så afsted mod Coombs. Daniel var chauffør på den lidt over 2 timer lande tur nord på. Der var rigtig meget trafik, men der var meget at kigge på undervejs.


Jysk ligger da alle vegne 🙂 

Da vi nærmere os næste campingplads, slog vi lige et smut omkring Coombs Country Marked. 


Det havde vi læst om, set billeder og fået anbefalet af lokale i Victoria. Der er græs på tagene af bygningerne, og der gå så geder deroppe. Lidt specielt. 

Der var et lækkert grøntsagsmarked, hvor vi fik købt frisk frugt, jordbær- og de er rigtig gode herover - og grøntsager. Men ellers var der ikke noget ophidsende at se på, jo bevares, der gik geder rundt på taget, det var det 🙃


Vi kørte til pladsen og fik tjekket ind og fik anvist vores plads. Pladsen ligger ret skønt imellem en masse grantræer. Vi fik dog en ret åben plads, så vi havde masser af sol. 
Vi slappede lidt af og sludrede på bænken, som altid høre med til pladserne, der var også bålsted, men vi tændte ikke bål idag. Men rigtig mange havde bål tændt her til aften, hyggeligt. 

Vi fik lavet aftensmad og spist og klokken var ved at blive mange, tiden går jo godt selskab. Der går jo også tid med opvask.....her er jo ikke nogen opvaskemaskine 🤣🤣

Det var blevet mørkt, helt mørkt, ingen lamper, men kun lys fra autocamperne og campingvogne og så bålene. Ret hyggeligt, men man går ikke bare rundt i mørket. Vi er i "bearcontry".

Den mand som ekspederede os i Outdoor butikken i går sagde, at der er lidt over 400 bjørne på øen. Hvis vi husker bjørneklokker samt snakker meget når vi går på stierne, så " plejer" bjørnene at gå væk fra folk, til gengæld så er cougarsne fuldstændig utilregnlige.....hmmmm....Dem gider vi ikke møde. Det er altså ikke en af de søde katte 🤔
Klokken er mange og vi vil gå til ro, vi ved vi stadig vågner meget tidligt, så dagene bliver lange.


Nye oplevelser venter i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar