onsdag den 19. juni 2024

15. Turen mod Lake Louise

 


Onsdag d. 19. juni 2024

Vi var meget tidligt oppe og fik ordnet morgenrutinen.


Afsted på vejen Kl. 8.30. Der var 230 km. til Lake Louise og vi havde en del stop undervejs.
Daniel var chauffør idag.
Første stop var Athabasca Falls. Endnu et af de fantastiske vandfald. Nu er det jo ikke fordi vandfaldene ligger lige ud til vejen, der skal spadseres lidt for at komme ind til dem.




Næste stop var Sunwapta Falls, som man kan se to steder fra. Upper Falls og Lower Falls.
Igen en god travetur for at se det. Men det er det værd, for det altså flot og kraftfuldt at se.




Herefter var der en længere køretur med Athabasca Gletscheren.
Vi skulle op på den.
Vi kom frem til Columbia Icefield Center, hvorfra man skal med busser for at komme op på gletscheren.


Vi fik købt billetter, men vi skulle vente 2,5 time på at det blev vores tur. Det var helt fint. Vi drak kaffe og kiggede lidt rundt, samt vi kunne jo kigge op på gletscheren imens vi ventede. Vejet har været skønt idag, det var minus 1 grad da vi stod op, men solen skinnede og himlen var flot.
Billetterne som vi havde købt inkluderende også skywalk 😱
En hesteskoformet glasbro, som hænger frit ud over kløften. I første omgang var det tak, men nejtak, vi ville bare forsætte med bussen tilbage, når vi havde været oppe på gletscheren.
Det blev tid til afgang med bussen. Først med almindelig bus op til icetrucksne. Det er nogle monsterbusser som er designet til at køre op på gletscheren. Og til at køre meget stejlt. Vi skulle op og ned ad en 33% stigning/nedkørsel.



Oppe på gletscheren havde vi 30 minutter, så var det retur. Der var godt nok koldt. Men flot at være deroppe. Desværre smelter gletscheren rigtig meget hvert år.






Så var det retur, og vi havde jo egentlig ikke lyst til den der glasbro, men det var med i billetterne, så vi valgte alligevel at gå der ud
😱
Og mig som er skrækslagen for sådan noget, gik da lige ud på broen 💪
Og hele vejen rundt. Den vippede kun lidt imens vi gik rundt 😱









Sikke nogle oplevelser vi har haft idag.
Så var der 125 km. til Lake Louise.
Smukt landskab at køre igennem og en tur over Bow Pass 2068 m.
Og dagens bjørn, eller bjørne blev vi ikke snydt for. To store brune bjørne gik og åd lidt oppe fra vejen. Bingo - 14 bjørne 😀



Vi har tjekket ind på campingpladsen og skyndte os så ned til en restaurant i byen, for at få noget mad. Vi var godt sultne, vi havde ikke spist frokost. Klokken er 21.00 og vi venter på maden.


Det har været en lang dag, så vi slutter for idag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar